Grøn Pedelservice
![]() |
|
|
En grøn gren skæres Havredal gl. Skole har besluttet fra nytår, at fraklippe skolens grønne firma ”Grøn pedel- og anlægsservice”. Et svagt faldende antal elever på Havredal gl. Skole har betydet at skole har været nødt til at gå budgetterne igennem, og lavet det man kalder ”rettidig omhu”. - Der er ikke på den måde noget drastisk i det vi foretager os, men vi har besluttet fra årsskiftet at lukke den gren af vores virksomhed som hedder ”Grøn Pedel og Anlægsservice”, siger skoleleder Kirsten Fabian. Selvstændig ”Grøn Pedel og Anlægsservice” har fungeret i 10 år. Den har fungeret som en selvstændig afdeling under Havredal gl. Skole med i dag fire ansatte og to til tre praktikelever. Det er ikke lykkedes for skolen at få afdelingen til at hvile i sig selv. Den har altid haft et mindre underskud, som skolen har dækket, og det tager man nu konsekvensen af, og fra nytår lukker man den lille afdeling af skolen. - Det er vi selvfølgelig kede af, men der er mange grunde. Dels er der mange om buddet med anlægsgartneri, og dels mærker vi kommunernes sparebestræbelser. Det er sådan at vore elever, som nogle af de eneste i den aldersgruppe, skal have lov af deres kommune til at komme her, forklarer Kirsten Fabian. Ønsker en ung at komme på gymnasium, teknisk skole, handels skole eller hvad det kan være, så kan man bare søge optagelse, og så bliver man optaget, uden at spørge nogen om lov. - Sådan er det ikke med vore elever. De skal spørge deres hjemkommune om lov til at komme her, og nu hvor krisen kradser, er der nogle kommuner der ikke giver lov, forklarer Kirsten Fabian, der finder den forskelsbehandling urimelig og diskreminerende. Fulde huse Havredal gl. Skole har kørt med fulde huse gennem hele skolens historie, men i år har man oplevet at have et par ledige pladser. Det samme billede tegner sig for landets øvrige lignende skoler. Det er grunden til at man har set sig nødsaget til at justere og sikre budgetterne for at fastholde skolens sunde økonomi. |
|










Luk
