Havredal Grøntsager startede produktionen i 2016. Her i 2017 har vi tredoblet det dyrkede areal, og dyrker mere end 30 forskellige slags grøntsager. Vi dyrker på flere arealer omkring Havredal, og er en socialøkonomisk virksomhed, dvs. at vi tjener penge på almindelig markedsvilkår, men vores overskud går til at skabe arbejdspladser for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Denne sæson har vi skabt arbejde til 3 flexjobbere, og samtidigt skabt ekstra praktikpladser til unge fra Havredal Praktiske Uddannelser.